Info om racen

Racens historie
Allerede fra middelalderen kendte man de små terriers, men det er først omkring 1873 hvor den engelske kennelklub blev grundlagt, at racen blev kendt under sit nuværende navn. 

De forskellige terrierracer der stammer fra området i højlandet mellem England og Skotland var generelt gravjagende hunde, og ikke specielt inddelt efter udseende. Deres opgave var allerede fra starten at jage skadedyr ud fra deres huler i jorden, og de skulle også kunne følge med de store hounds på jagt en hel dag. 

Disse var de fælles stamfædre for lakelands, dandie dinmonts, bedlingtons og bordere. Det umiddelbare indtryk er, at borderen er den af de terriere, som har ændret sig mindst gennem tiderne. 

Da racen i 1920 blev godkendt af den engelske kennelklub frygtede mange enthusiaster at dette ville ødelægge borderen som jagthund. Enten ved at racen blev til en decideret udstillingshund, som det er sket med mange af de andre terrierracer, 

eller ved at der ville ske en opspaltning mellem arbejdshunde og udstillingshunde. Det er et fænomen som findes som findes inden for flere hunderacer i dag. Men det skete heldigvis ikke, mange topvindende bordere på udstillingerne bliver brugt til jagt.

 Racen har ikke gammel historie i Danmark. Så vidt vides, blev den første Border registreret i 1958 i Danmark, yderligere 3 i 1960. Som den første opdrætter i Danmark forsøgte komtesse Abigael Iuel-Brockdorff sig, under kennelnavnet Ambrosius.

Racens karakteristika

Borderen er først og fremmest en race, der er fremavlet til jagt, nærmere betegnet gravjagt, og samtidig er den en fantastisk familiehund. Den klarer sig fint både på landet og i byen, og selv om den kan klare sig med en beskeden mængde motion, elsker den at komme med ud i alt slags vejr, og den kan overkomme det utroligste. Det er ikke så sært, når man tager deres oprindelse i betragtning.

 Mange jægere har fået øje på denne race, som både kan smide ræv ud, og som gerne arbejder med afsøgning og drev, nogle endda med hals. 

De har også en god næse, og schweiss er der også mange bordere, der har talent for. 

Både lydighed og agility er noget for en border, selv om det på grund af racens selvstændighed kræver både tålmodighed og udholdenhed fra ejerens side.

 Går man ikke selv på jagt, men gerne vil teste hundens jagtegenskaber, kan man gennem Dansk Terrier Klub træne og gå til gravprøve. Der kræves en godkendt gravprøve for at kunne vinde certifikater på udstilling og få hunden gjort til champion.

Pelspleje
En border skal trimmes to til tre gange om året, hvor man trækker den gamle yderpels af med fingrene eller en trimmekniv.

Man kan enten spørge sin opdrætter om hjælp, gå til en professionel trimmer, eller melde sig til et af klubbens trimmekurser. 

Mad

En border er uhyggeligt madglad!

Men en fed border er ikke noget kønt syn, og det afkorter både dens livsværdi og levetid.

Opdragelse
Det er altid en god ting at deltage i et hvalpekursus, så hvalpen lærer at omgås andre hunde og lære de basale ting så som at gå i line.

Et godt råd er, at det, man ikke vil tillade sin voksne hund, det skal man heller ikke tillade sin hvalp.

Størrelse og vægt

Racestandarden siger intet om højden, men derimod om vægten. En tæves vægt ligger mellem 5-6 kg, og en han mellem 6-7 kg.

Virkeligheden er dog nok et kg mere, alt efter hundens størrelse, men man skal kunne spænde rundt om brystet lige bag forbenene med begge hænder, det er målet for, om hunden kan komme ned i en rævegrav.