Opdatering 24/3 - 2023

Rapporten omhandler flere forskellige syndromer, som kan forekomme i racen, men jeg har valgt kun at koncentrere mig om den del, som vi, som ansvarlige borderterrier ejere/opdrættere, både han og tæve ejer kan gøre noget ved, nemlig SLEM – Resten kan du selv læse om i linket. Jeg har tilladt mig at kommentere i parenteser, for at hjælpe på forståelsen i rapporten.

Sakset fra https://borderterrierhealth.org.uk/2022-health-report.html?fbclid=IwAR2BCIerFX46ahcW-wCRco6Ce1iDZgBPIG0mmvih5K4X-MZqmfggnogXifc og oversat af Iben Lind, race repræsentant for BT i DK.

Border Terrier Health rapport 2022. (udgivet 

i januar 2023)

Rapporten er lavet ved hjælp af spørgeskemaer på http://www.borderterrierhealth.org.uk/ sendt ud til samtlige medlemmer af de 7 forskellige klubber i England:

Border Terrier Club, East Anglia BTC, Midland BTC, Northern BTC, Scottish BTC, Southern BTC og Yorks, Lancs &Cheshire BTC  - og samlet af følgende medlemmer fra “The Breed Health Group” som består af fremtrædende dyrlæger, dommere  og mangeårige ejere af racen:

Dr. Eddie Houston BVMS, MRCVS – Proffessor Steve Dean, MRCVS, DVR – Dr. Andrew Harbottle, PhD – Proffessor Jeff Sampson BSC, DPhil og Mi Laura Jordan Smith, BVetMed GPCertSAS PgCSAS MRCVE.

Spongioform-Leuco-Encaphalo-Myelopathy (SLEM).

    Jeg er glad at kunne informere at der ikke har været nogle indberetninger om fødte kuld påvirket af SLEM. (Altså kuld, hvor en del af hvalpene skulle aflives, da de var 3 uger, fordi begge forældredyrene var bærere af SLEM genet).  Det er derfor vigtigt at alle opdrættere ikke er tilfredse med det, men fortsætter med at monitorere deres dyrs genetiske status.

Omkring 10 % af de af de dyr, som blev testet i 2021 var bærere, så genet er stadigvæk udbredt inden for populationen. At opdrætte et kuld, hvor man ikke kender status hos mindst en af forældredyrene, er derfor meget uansvarligt.

Omkring 17 % af 2022`s population er bærere af SLEM genet - (altså fødte hvalpe, hvor man indtil nu har testet - indberetningerne sker automatisk til Border Terriernes database i den engelske kennelklub, som alle har adgang til).https://www.thekennelclub.org.uk/health-and-dog-care/health/getting-started-with-health-testing-and-screening/dna-testing/dna-test-slem/

 Og her er et link til søgemaskinen.

https://www.thekennelclub.org.uk/search/health-test-results-finder/?Filter=

Det lyder umiddelbart foruroligende, men i realiteten afspejler det nok nærmere, at opdrættere her anerkender behovet for at teste hvalpene efter kuld, hvor en af forældredyrene er bærer – en parring, som man absolut gerne må lave – Der er intet i vejen for at bruge et dyr, som er bærer af genet med et dyr som er CLEAR, men aldrig nogen sinde med forældredyr, som begge er bærere af genet (så får 50% af hvalpene 100 % af genet, og skal aflives). Par derfor kun med dyr af kendt status – aldrig med dyr af ukendt status. (Det må gerne være et dyr, som er ”free by parantage” (altså fri via forældredyrene).

Canine Genetic Team(CAGT) er nu etableret på den nye base i University of Cambridge Veterinary School, og SLEM – testsæt kan bestilles direkte derfra. (Det gælder desværre ikke mere for os, som bor på fastlandet – Det kan du læse under SUNDHED og NYHERDER på under Borderterrier på Dansk Terrierklubs Hjemmeside - https://www.dansk-terrier-klub.dk/side.asp?ID=21315)

Resultaterne herfra videresendes til Kennelklubbens database og vil blive tilføjet den enkelte hunds optegnelser. Hvis SLEM testen udføres andetsteds, bedes ejerne selv sende resultatet til Kennelklubben.

Kennelklubben har sat deres planer om at anerkende dyr fra CLEAR/FRI forældre, som værende arvelig CLEAR/FRI i kun 2 generationer i bero. Det skyldes vanskeligheder med det tekniske aspekt i at logge den korrekte data. Selvom der ikke er nogen grund til at tvivle på nøjagtigheden af DNA-testen, er det stadig en god ide at få dyr, som er betragtet arveligt CLEAR, testet. Specielt avlshunde i tilfælde af, at der opstår unøjagtigheder i at identificere afstamningen – En fejlparring kan forekomme i selv en velorganiseret kennel. 50 pund en gang i livet er en lille pris at betale for at sikre, at din hunds genetiske status er nøjagtigt registreret. Hunde efter en parring, hvor en af forældrene var BÆRER, skal naturligvis altid testes inden avl. 

Underskrevet af

Eddie Houston, på vegne af ”The Border terrier Health Club”

Breed Health Co-ordinator.

med følgende afsluttende ord

“Overall the health status of the Border Terrier appears to be pretty good - let’s try to keep them that way”. 


Info om SLEM

Opdatering d. 26/2023

Det er nu muligt at få lavet en gentest for SLEM hos Laboklin – Germany.

Labor Für Klinische Diagnostik

Steubenstrasse 4
97688 Bad Kissingen
Deutschland

e-mail: labogen@laboklin.com

https://laboklin.com/en/home/

Det nemmeste er blive oprettet på Laboklins hjemmeside, og få et medlemsnummer. Og dernæst bestille et SVAB kit til SLEM Borderterrier på deres mail -  Det er nemlig lidt svært at bestille det direkte på Hjemmesiden (egen erfaring) -  De er vældig flinke, og skriver på engelsk. HUSK at opgive CHIP nr, DKK NR - Hundens navn samt den dyrlæge, som du vil have skal udføre testen på din mail bestilling. Inden for en uge modtager du din bestilling - Så er det bare at komme afsted til dyrlægen, og så hjælper de at udfylde papirerne og tage testen for dig -  Dyrlægn kan også sende dit kit , hvis klinikken er tilknyttet Laboklin forsendelse af tester -Ellers må du selv sende det med GLS - Jeg opdagede, at GLS ikke ville sende til den PO boks, som er på returkonvolutten, men så sende jeg mit kit til ovenstående adresse uden problemer. Dagen efter modtagelsen, fik jeg en mail på, at nu havde Laboklin startet processen, og efter en uge modtog jeg mine attester lige ind i min indbakke. 

Jeg har betalt for dyrlægens ydelser, og regningen fra Laboklin lød på 521,50 med den rabat jeg har fået for at have kennelnavn og være medlem af Dansk Kennelklub/Dansk Terrier Klub. 

Vi har ansøgt DTK og DKK om muligheden for at få registeret "på tro og love" med tilbagevirkende kraft, samt at kunne købe en registrerings rekvisition til din dyrlæge, så resultatet kan registreres på Hundeweb. Vi afventer svaret. 


SPS / SLEM
Shaking Puppy Syndrome (SPS) er den almene benævnelse af de kliniske tegn, der beskrives i et studie der blev udgivet i 2012. I dette studie beskrives det, at hvalpene begynder at ’ryste’, når de begynder at skulle gå i omkring 2 ugers alderen.

Imidlertid er der i UK rapporteret om hvalpe, der er begyndt at ’ryste’ i 8-12 ugers alderen. 
Man ved ikke endnu, om det er en variation i forekomsten af kliniske tegn på SLEM.Det er sådan, at hvalpe i samme kuld ikke begynder at ’ryste’ på forskellige tidspunkter.F.eks. begynder en hvalp i kuldet ikke at ’ryste’ når den er 2 uger, og en anden fra samme kuld når den er 12 uger. 

Syndromet er arveligt, men heldigvis kan det testes, om en hund er bærer.
Man skal IKKE udelukke en hund fra avlen, blot fordi den er bærer, men man skal sikre sig, at den man parrer den med IKKE er bærer. 

Du kan læse mere om SLEM i artiklen SPS